Horch 853
Historien
Horch 853
Horch 8 har siden 1927 eksisteret som en såkaldt sportcabriolet - en todørs, topersoners cabriolet - med to ruder og to små sæder bagtil. Senere udviklede modellen sig og blev større bagtil, så der blev plads til fem personer. I 1932 fandtes Horch type 780 på modelprogam-met, og dens efterfølger i 1935 blev den legendariske 853, der med sit design blev en af de smukkeste biler i sin tid. (AUDI AG).
Den originale Horch-853-Sportcabri-olet blev første gang forevist på Berliner Automobilausstellung i februar 1935. I perioden mellem begyndelsen af 1935 og september 1937 blev der solgt 627 exemplarer af denne pragtfulde cabriolet. Prisen for modellen var dengang 14.900 Reichmark.
August Horch (1868-1951).
August Horch drømte om at bygge store, stærke og gode biler, og hans drøm gik i opfyldelse uden undtagelse. Den 8-cylindrede model fra Zwickau var og er både et tekniskt og et designmæs-sigt vidunder, og havde den store konstruktør ikke været så stivnakket, ville den viljestærke rheinlænders karriere ikke være afsluttet efter kun 32 års frugtbar gøren og laden. Frem til år 1951 var mærket Horch en bestandel af Auto-Union. Og siden hen har talrige entusiaster afventet mærkets genfødsel - endnu forgæves.
Teknik
Motor: 8 cylinder
Volumen: 4944 ccm
Ydelse: 100 hk ved 3400 o/min.
Stor „snude“ – med masser bagved. Den karakteristiske front på Horch 853 sender endnu i dag et klart signal fra automobilfabri-kanten: „Luksus og beskedenhed kan sagtens gå hånd i hånd.“
Træmodellen
Modellen er 44 cm lang, 15 cm høj og 14 cm bred. Ved fremstillingen er der
anvendt tre forskellige træsorter: Ask, bøg og birk.
Træet er ikke
lakeret, men derimod behandlet organisk. Efter vor mening mister det ædle træ
sin naturlighed og sit lette ydre gennem en lakering.
Modellen er konserveret ved anvendelse af olivenolie fra Toscana. Det garanterer, at hele modellen fremstår smukt og naturligt gennem flere år - uden at miste træets naturlighed, struktur og farve.
Alle hjul er bevægelige og kan sågar drejes - bedst på glatte flader.
Denne træmodel er som vore øvrige modeller konstrueret så robust, at selv små drenge helt ned til tre år kan lege med modellen - uden den går i stykker.
Træets overflade er naturligvis meget mere blød end et stykke legetøj af metal - derved kan vore modelbiler tåle mere end andre typer legetøj. Lette skrammer kan ganske enkelt poleres bort, så modelbilen atter fremstår fuldstændig som ny. Og det er netop her man oplever den uovertrufne fordel ved træmaterialerne fremfor andre typer materialer som for eksempel plastik eller metal.